Hvorfor fik Helsingør højhuse?
Historien om byens “Manhattan-profil”
Baggrundshistorien om Helsingørs tre højhuse:
Hellebo Park, Slotsgården og Hammershøj på Trækbanen
Denne artikel er skrevet af Ebbe Gyrming, pensioneret højskolelærer ved LO-skolen. Ebbe bor selv i højhuset i Hellebo Park.
LO-Skolen i vinterdragt 1980
LO-skolen
Den 1. november 1957 besluttede bestyrelsen i LO at købe ejendommen Højstrupgård på Gl. Hellebækvej i Helsingør med tilhørende jorder, landbrugsejendommen Maries Minde samt strandarealet Højstrupstranden ved Nordre Strandvej.
Sælgeren var vekselerer og grosserer Paul Hagemann. Højstrupgård var Hagemanns sommerbolig, mens han resten af året boede i København.
I juni 1958 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence om et skitseforslag til en højskole på Højstrupgårds jorder på vandsiden af Gl. Hellebækvej. Konkurrencen blev afholdt i samarbejde med Danske Arkitekters Landsforbund og efter forbundets regler.
Konkurrenceprogrammet fremhævede de helt særlige landskabelige kvaliteter i det bakkede område ud mod Øresund.
I oktober 1958 var der indkommet 76 projekter. Første- og tredjepræmien gik til den lokale arkitekt Jørn Utzon, som netop var blevet internationalt kendt efter at have vundet konkurrencen om operahuset i Sydney, Australien.
I Utzons forslag indgik et højhus på 16 etager. Han bad sig imidlertid fritaget for at gennemføre byggeriet af højhuset ved LO-skolen, da han skulle rejse til Australien for at stå i spidsen for opførelsen af operahuset og derfor ville være væk i flere år. Højhuset blev derfor aldrig opført.
LO valgte i stedet at realisere det projekt, der havde fået andenpræmien. Det er den bygning, vi i dag kender som Konventum (tidligere LO-skolen).
Hellebo Park droneoptagelse 2024. Venligst udlånt af fotograf Thor Laugesen
Hellebo Park
Samtidig med projektet for LO-skolen fik Jørn Utzon til opgave at tegne et boligbyggeri på nabogrunden – det senere Hellebo Park. Også her indgik et højhus, denne gang på 10 etager.
Utzon havde tegnet højhuset beklædt med kakler efter portugisisk byggeskik. Også dette projekt trak han sig imidlertid fra, da han rejste til Australien.
Projektet blev overtaget af arkitekt og professor Halldor Gunnløgsson, som med stor respekt for den oprindelige arkitektur realiserede byggeriet – dog uden de planlagte kakler på højhuset. Bebyggelsen stod færdig i 1970.
Hellebo Park blev siden kendt under tilnavnet “Skibet i skoven”.
I 1991 gennemgik bebyggelsen en omfattende renovering, hvor de åbne altaner blev inddraget som lyse altanstuer med store skydevinduer. Renoveringen blev udført med stor respekt for den oprindelige arkitektur og står fortsat som et eksempel på fornem dansk arkitektur og solidt dansk bygningshåndværk.
Jørn Utzon boede selv i Hellebo Park
Efter hjemkomsten fra Australien boede Jørn Utzon i en periode i Hellebo Park. Også hans mor boede her – efter sigende i rækkehuset Hellebo Park 38.
Andre højhuse i Helsingør
Senere blev højhuset Slotsgården på Marienlyst Allé opført ved siden af Marienlyst Slot. Byggeriet er siden blevet omtalt som “Danmarks dårligst placerede højhus”.
Desuden blev højhuset ved Hammershøj på Trækbanen opført. Jørn Utzon nævnes flere steder som en mulig arkitekt bag projektet, men dette er aldrig blevet endeligt dokumenteret.
Helsingørs “Manhattan-profil”
Ifølge historien var tanken bag tilladelserne til disse højhuse, at Helsingør skulle have en markant “Manhattan-profil”. Højhusene skulle kunne ses på lang afstand – ikke mindst af søfolk, når de igen havde “Kronborg om styrbord” og vendte hjem efter lange rejser på verdenshavene.
Om historien er helt sand, eller om den med årene er blevet en lokal fortælling, er svært at sige. Men den er blevet en del af fortællingen om, hvorfor Helsingør i dag har sine markante højhuse.
Ebbe Gyrming
5. juli 2026
