Referat af BBR møde tirsdag d. 19. maj 2026
Til stede:
Cheri, Torben, Leif, Bjarne, Vibeke og Hanne
Afbud. Rie
- Opfølgning fra årsmødet:
- Leje af lokale på Birkebo – henlægges til senere beslutning.
- Vaskeriet:
Det ville være svært at håndhæve brug af kun 1 maskine. I øvrigt har BBR fået besked fra CA om, at vi som lejere ikke må ikke blande os i, hvad der skal ske. Den beslutning ligger hos Ejerlauget. BBR går efter en god dialog med ejerne.
- Opmåling af vinduer og døre:
Bjarne har haft besøg og iagttog følgende: Man opmåler vinduer og døre med henblik på udskiftning hvor fugerne samtidig skiftes. Det var vanskeligt at føre en dialog med undersøgerne.
BBR kunne konstatere, at mange har haft besøg, men ingen har fortalt hvorfor. Cheri mener, at udskiftning af døre og vinduer hører under vedligeholdelse af lejligheden, og Cheri vil på markvandringen forespørge vedr. genhusning af beboere, imens lejligheden bliver ordnet.
- Matrikelkort på hjemmesiden: Det ligger på hjemmesiden nu.
- Rygning i lejemål:
I alle nye indflytteres lejekontrakt er der indført en passus om, at der ikke må ryges i eller på ejendommen. Eksisterende lejere vil derimod ikke kunne blive mødt med krav om indsættelse af sådant vilkår i deres lejekontrakt.
BBR drøftede, at hvis rygning er til voldsom gene, kan man venligt henstille til, at personen flytter sig.
- Ansvarsforsikring:
Vi er blevet anbefalet at få en ansvarsforsikring der dækker både vores økonomisk ansvar og eventuelt søgsmål mod BBR. Cheri undersøger, hvad den skal indeholde. - El standere: Dette drøftes på markvandringen.
- Bank/renter:
Leif informerer om, at mange banker er ikke interesseret i at have foreninger som kunde med en beholdning på under 500.000 kr. Bjarne mener, at nogle banker fx Sparekassen Danmark og Santander giver bedre renter. Sagen undersøges.
- Forslag til drøftelse vedr. højhuset:
- Dør til skralderum med pumpe, så den ikke står åben. Cheri taler med Henrik.
- Private ejendele på gangene i højhuset:
CA har påtalt for mange genstande – drøftes på markvandringen. - Ingen cykler eller løbehjul på gangene:
Drøftes på markvandringen. Vi vil foreslog, at CA laver et opslag vedr. dette. - Husorden vedr. støjgener:
Hanne foreslår, at der i Husordenen står, at der skal være ro efter et bestemt tidsrum. Cheri oplyste, at vi reviderede husorden i 2023. Her blev den brede indledende formulering vedtaget. BBR er enige om, at vi i første omgang må klare det ved dialog, og næste step må være at kontakte CA. - Manglende parkeringspladser samt at gæster til Dalen bruger vores p- pladser:
Der er et skilt ved indkørslen, hvor der står, at parkering er for Hellebo Parks beboere og deres gæster. Vi kan ikke gøre mere.
- Aktiviteter
- Status indkøb: Der er købt møbler, betræk til møbler, parasol + fod, grilludstyr og cover til grill. Vi mangler at købe 2 nye betræk til parasollerne på Syd og Øst terrasse.
- Blomster:
Cheri har bestilt fjerblomster – Hanne og Vibeke køber jord – Vibeke køber en Hortensia til Vest terrassen. Vi planter fjerblomster lørdag d. 23. maj Kl. 11.
- Arbejdsdag:
Vi har en stor opgave, idet 3 kronborgbænke skal ordnes: Henrik kan måske hjælpe med højtryksspuling, herefter skal de slibes og olieres. - Vi udsætter arbejdsdagen til senere.
- Hjemmesiden:
Torben påpeger, at der bør ske nogle ændringer. Torben påtager sig opgaven at kontakte vores Webmaster Henrik. - Evt.
- Kommende møder:
Når Cheri har modtaget dato for markvandring, indkaldes BBR til et forberedende møde.

